En mand blev fredag aften fundet hårdt såret af knivstik på et græsareal
tæt ved Voldparkens Skole i Brønshøj. Det skriver ekstrabladet.dk.
Manden er kørt til Rigshospitalets traumecenter, hvor han sent fredag blev meldt udenfor livsfare. Det oplyser politiet til avisen.
Kilder på stedet fortæller, at to manden blev overfaldet af to mænd, der kom kørende på knallert.
Ved Rigshospitalet er en større gruppe venner til den overfaldne mødt op og politiet har været nødt til at rykke ud for at holde gemytterne i ro.
Der er foreløbig ingen anholdte, og motivet står også uklart.