En mand er død, efter en brand i en lejlighed i Ågade i Kolding lørdag aften, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Politiet formoder, at den afdøde er lejlighedens beboer, men de pårørende er endnu ikke underrettet, fortæller vagtchef Martin Rasmussen til Ritzau.
Derfor kan politiet endnu ikke oplyse offentligheden om mandens alder.
Det var brandfolk, der fandt manden, efter de havde slukket ilden i den totalt udbrændte lejlighed.
Branden opstod klokken 21.40, men det er fortsat uvist, hvordan den startede.