I mere end et år skjulte en østrigsk mand sandheden om sin mor. Hun var død af naturlige årsager, men det fortalte han ingen andre – i stedet hævede han troligt moderens pension måned efter måned.
Ifølge BBC fortæller østrigsk politi, at den 66-årige mand havde gemt sin afdøde mor i kælderen for at score hendes pension. På den måde har han uretmæssigt fået udbetalt op mod 400.000 kroner.
Svindelnummeret blev først opdaget, da et postbud bad om at tale med afdøde. Da det blev nægtet, fattede buddet mistanke om, at noget var galt og alarmerede politiet, som fandt det mumificerede lig i kælderen.
For at reducere stanken fra liget var det omsvøbt med bandager og isposer.
Manden har erkendt sin forbrydelse og forklaret, at ingen indkomst havde. Og at hvis han meldte moderen død, ville pensionen stoppe omgående – og han ville ikke have mulighed for at betale for hendes begravelse