En 24-årig mand fra København forlystede sig natten til tirsdag med en strømpistol, som han brugte til at give stød til forbipasserende på Marielyst Strandvej i Væggerløse på Lolland.
Manden gik på vejen med en kammerat og gav stød til adskillige mennesker.
Hvad der angiveligt syntes som en spøg for strømpistol-manden, syntes de forulempede ikke var i orden.
Flere af ofrene ringede derfor efterfølgende til politiet, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. Det skriver nyhederne.tv2.dk.
Da politiet nåede frem, forsøgte den unge mand at gemme strømpistolen, men forgæves. Han er nu sigtet for overtrædelse af våbenloven.