To mænd gjorde i dag et uhyggeligt fund ved Olsbækken i Greve.
De to fandt liget af en mand omkring klokken tolv. Mændene ringede straks til politiet for at rapportere fundet af liget.
Betjente og Greve Redningsvæsen ankom hurtigt efter til bækken.
Den livløse krop blev reddet ud af bækkens kolde vand af redningsfolkene, men det blev hurtigt fastslået, at der ikke var noget at stille op. Manden var allerede død, og der blev derfor ikke forsøgt genoplivning.
Ambulanceturen foregik derfor også uden blink eller lyd, skriver Sjællandske Nyheder.
Nu er området ved bækken og ud til Greve Strandvej spærre af, mens politiet foretager deres tekniske undersøgelser.
Det er endnu uvist, om der er tale om en ulykke, eller der ligger en forbrydelse bag.
Kilde: sn.dk