En mand blev mandag formiddag fundet død på transportcenter Cargo Syds område i Nørre Alslev på Nordfalster.
Det bekræfter Sydsjællands Politi over for blandt andet Ekstra Bladet.
Politiet modtog en telefonisk henvendelse om en død person og er tilstede på Cargo Syd, oplyser vagthavende Ehm Christensen til avisen.
Vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen oplyser til Folketidende, at man er på stedet, men han ønsker ikke at udtale sig om, hvilket køn den er afdøde er.
- Vi efterforsker lige nu sagen og fuldstændigt som proceduren er, når der findes personer, som er døde alene, undersøger vi forholdene omkring den døde person, siger Søren Ravn-Nielsen til Folketidende, og vil ikke komme ind på, om personen er fundet død i en bil, en bygning eller udendørs.
Men ifølge Folketidendes oplysninger er der tale om en bulgarsk chauffør, som skulle være fundet i en lastbil med bulgarske nummerplader.
Lastbilen er i følge avisens oplysninger - med den afdøde ombord - mandag eftermiddag kørt ind på et værksted på Cargo Syds område til nærmere undersøgelse.