En 24-årig mand er fundet død i en baggård i Nørregade i det centrale Århus.
Ifølge politiet er der tale om en mand fra lokalområdet, skriver jp.dk.
Vagtchefen ved Østjyllands Politi, Michael Ørum Møldrup, siger, at der ikke er tale om en forbrydelse.
"Det er enten en ulykke eller selvmord. Der er blevet foretaget en masse undersøgelser i samarbejde med teknisk afdeling og retslægen. De fastslår, at der ikke ligger en forbrydelse bag," lyder det fra vagtchefen.
De pårørende til den 24 -årige er orienteret.