Den mand, der kom alvorligt til skade med en flaske champagne nytårsaften, svæver fortsat mellem liv og død.
Det skriver TV 2.
Manden fik skåret en arterie over i det ene lår, da en champagneflaske eksploderede mellem benene på ham.
Ifølge TV 2 sad manden med champagneflasken mellem benene for at få proppen af. Da proppen kom ud, eksploderede flasken og glasskår skar arterien over.
Manden blev bragt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han var i livsfare på grund af blodmangel og efterfølgende hjertestop.
Ifølge BT blev manden lagt i kunstigt koma.