Først på aftenen fredag blev Københavns Politi kontaktet af en mand, der havde fået tæv på motorvejen.
Ifølge Ekstra Bladet kørte to, måske tre, biler ind til siden ved Hareskovvej og Hillerødmotorvejen. Her opstod en uoverensstemmelse mellem passagererne, som endte med, at manden fik tæv af de andre, som efterfølgende forsvandt.
- Han fik både slag og spark, men er ikke kommet alvorligt til skade, siger vagtchefen ved Københavns Politi, Thomas Tarpgaard, til avisen.
Sagen betragtes som en voldssag og til Ekstra Bladet siger vagtchefen, at han ikke mener, den forurettede har relationer til bandekonflikten.