Mand fængslet efter fyrværkeriulykke
Politiet i Thisted fik mandag eftermiddag fængslet ejeren af det hus, hvor to mænd søndag mistede livet i en fyrværkerieksplosion. Manden havde en masse ulovligt fyrværkeri i huset.

En 56-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser politiet i Thisted. Han ejer den grund, hvor to mænd i går mistede livet efter en voldsom fyrværkerieksplosion.

Politiet fandt et lager af ulovligt fyrværkeri af kanonslag og kemikalier på grunden.