Mand får bøde for printer på kogeplade

En smeltet printer på en kogeplade koster formentlig en 69-årig mand en bøde.
Brandmænd måtte rykke ud til en glemt printer på en kogeplade.
Brandmænd måtte rykke ud til en glemt printer på en kogeplade. Foto: www.colourbox.com

Både politi og brandvæsnet måtte nemlig rykke ud til røg ved manden.

Klokken 1747 ankom brandvæsnet til den 69-åriges hus, hvor han havde glemt at slukke komfuret.

"På komfuret havde manden stillet en printer til destruktion, men på grund af varmen fra komfuret smeltede printeren med kraftig røgudvikling til følge," skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Selvom printeren var smeltet godt og grundigt, så havde brandmændene ikke nogen problemer med at få slukket branden.

"Manden kan nu formentlig forvente at modtage et bødeforelæg for overtrædelse af beredskabsloven på grund af uforsigtighed," skriver politiet.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.