En 28-årig mand har været udsat for vold på et hotelværelse på Strandgade i København. Han er mandag i kritisk tilstand. Det fortæller Københavns Politi.
Politiet fik anmeldelsen om volden omkring klokken 13 søndag, hvor manden blev bragt til hospitalet. Kort efter knyttede man ham til et værelse på hotellet NH Collection Copenhagen.
- Efterforskningen peger mod, at der er foregået noget vold på det her hotelværelse blandt nogle, der har været til en form for sammenkomst, oplyser presseafdelingen i Københavns Politi.
Det præcise tidspunkt for sammenkomsten og typen af vold, der er blevet udøvet, vil politiet ikke fortælle.
Natten til mandag har politiet været på og omkring hotellet, der ligger på Christianshavn i København, med betjente, hundepatruljer og kriminalteknikere. Det skriver Ekstra Bladet og B.T.
Mandag formiddag er ingen anholdt i sagen, som politiet efterforsker yderligere. Det oplyser Københavns Politi.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.