Tirsdag eftermiddag klokken 13.40 blev en 67-årig mand fra Skælskør-egnen udsat for et udspekuleret tricktyveri.
Køberen havde et så stort beløb med i euro - i en lukket kuvert - at den 67-årige skulle give ham 20.000 kroner tilbage kontant. De 20.000 kroner fik den norsktalende mand med det samme, mens den 67-årige blev bedt om at tælle pengene på toilettet for at undgå nysgerrige blikke.
Men da den 67-årige mand kom ud på toilettet og åbnede kuverten, så indeholdt den ikke kontanter men blot avispapir. Da han kom tilbage til restauranten, var den norsktalende mand forsvundet - sammen med de 20.000 kroner.
Den efterlyste beskrives således:
- 40-45-årig mand med sydlandsk udseende, mørk i huden
- Norsktalende.
- 170-175 centimeter høj, almindeligt bygget og med kort sort hår.
- Han var velsoigneret og bar et mørkt jakkesæt og en lyserød skjorte med rødt slips.
Ved du noget, bedes du kontakte politiet på 114.