Konen døde under et dyk på Great Barrier Reef i Australien den 22. oktober 2003. Begge var erfarne dykkere, men da konen gik i panik under vandet fik hun ikke hjælp fra manden, der angiveligt i stedet svømmede efter hjælp. Det skriver The Australian.
Politiet havde i første omgang stemplet sagen som et tragisk uheld, men da manden begyndte at ændre forklaring, blev deres mistanke vagt.
Den amerikanske mand begæres nu udleveret til Australien, hvor han skal retsforfølges i sagen.
Mandens motiv skulle ifølge det australske politi være at få fingrene i konens livsforsikring.