Det er angiveligt drømmen om en søn, der har fået en indisk mand til at tage alternative midler i brug. Gennem de sidste 35 år, har den nu 63-årige Kailash Singh Kalau nemlig undgået at vaske sig eller børste sine tænder.
Han siger, at han har undladt den personlige hygiejne, fordi han elsker sit land, mens naboer holder fast på, at manden gør det i håb om, at det kan hjælpe ham med at give ham en søn. Kalau har syv døtre i forvejen.
"En profet har engang fortalt Kalau, at hvis han undlader at gå i bad, så vil han blive velsignet med en søn", forklarer naboen Madhusudan Singh til Hindustan Times.
Det betyder dog ikke, at Kailash Singh Kalau ikke forsøger at holde sig ren. Det gøre han gennem 'bålbade', hvilket indebærer at han hver aften tænder et bål, ryger noget marihuana og står på et ben, mens han beder til guden Shiva.
"Disse bålbade hjælper med at slår bakterier og infektioner i kroppen ihjel," siger han.
Tidligere ejede den særegne inder en butik, hvor han solgte madvarer, men kunderne blev væk på grund af hans noget aparte holdning til personlig hygiejne. Nu arbejder han som landmand.