Den er kendt som verdens højeste sving-karrusel. Ligesom Himmelskibet i Tivoli herhjemme giver den gæsterne et sug i maven, når den langsomt stiger til tops. Men i USA er alt højere og større, så hvor Himmelskibet er 80 meter højt, er den kun to år gamle StarFlyer 140 meter høj.
Den unge Jacob David Kaminsky skulle i går morges lige op og foretage et rutine-sikkerhedstjek, da den ansatte på tragisk vis faldt ned, da han var 70 meter oppe. Her faldt han til sin sikre død ned på betonplatformen for foden af forlystelsen.
Det skriver flere amerikanske medier, som dog endnu ikke har fået klarlagt, hvordan ulykken kunne ske. Normalt er sikkerhedsprocedurerne store for ansatte, når de kravler rundt i disse svimlende højder.
- Vi er chokerede og helt igennem knuste, udtalte marketingschefen John Stine for turistattraktionen i Orlando i Florida. Den står i den velbesøgte ICON Park i Orlando, hvor også Disney World og mange andre turistattraktioner ligger.
StarFlyer er lukket, indtil videre undersøgelser er foretaget, hedder det.
Se hvordan er ride ser ud i StarFlyer her: