En mand er død, efter han er faldet ned fra Møns Klint .
Politiet er fortsat ikke klar over, hvem manden er, melder Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi.
"Han bliver fundet på stranden. Men vi ved ikke, hvor langt han er faldet. Han er ved at blive bjærget dernede fra nu," forklarer politiassistent Kim Jørgensen til Newspaq.
Manden er endnu ikke officielt erklæret død, men ifølge politiet skulle manden være dræbt ved faldet.
Politiet kender endnu ikke mandens identitet.
"Vi ved ikke, hvem han er. Vi forsøgt at se, om vi kunne finde noget id på ham, men det kunne vi ikke, så nu tjekker vi de biler, der holder oppe på parkeringspladsen," siger Kim Jørgensen.
Politiet fik meldingen om manden klokken 12.33.