Det kostede i morges en 63-årig mand livet, da han ville hjælpe sin kone på en glat motorvejen ved Frederikshavn.
Parret kom kørende i hver dages bil på vejen, da konens vogn pludselig skrider ud.
Hun får den dog fået stoppet og parkeret i nødsporet. Samtidig holder manden også ind til siden, for at se om alt er i orden.
"Mens han står og snakker med sin hustru, mister yderligere en bil herredømmet og rammer de to biler, der holder i nødsporet. Ved kollisionen mister manden livet," siger vagtchef Peter Redder fra Nordjyllands politi.
Konen og føreren af den anden bil blev efterfølgende kørt på hospitalet.
Ulykken var blot en af mange hertil morgen i Nordjylland. I alt er der sket ti bilulykker, hvor personer er kommet til skade. Derudover er en lang række biler havnet i grøften, fordi stormen havde afkølet vejene og gjort dem glatte.