En 26-årig mand er skyldig i en serie af overgreb, som fandt sted på et kollegium i løbet af en nat i maj 2021.
Københavns Byret har tirsdag idømt manden tre år og fire måneders fængsel, oplyser Københavns Politi på Twitter. Desuden omtaler Ekstra Bladet dommen.
Overgrebene fandt sted på Egmont H. Petersens Kollegium i København, hvor manden gik ind på flere værelser efter en fest.
Ifølge anklageskriftet nåede manden at forstyrre 12 beboere.
Den alvorligste anklage handlede om, at han gik ind på en sovende kvindes værelse og voldtog hende. Da kvinden vågnede, fortsatte han, selv om hun sagde, at han skulle stoppe, lyder det i anklagen.
Anklageskriftet rummer også en anklage om voldtægtsforsøg og voldtægt ved andet seksuelt forhold med en anden kvindelig beboer samt blufærdighedskrænkelse af fem andre beboere.
Hvad angår de sidste fem beboere i anklageskriftet, gik tiltalen på, at han krænkede husfreden eller forsøgte på det ved at have skaffet sig eller forsøgt at skaffe sig adgang til deres værelser.
Under retssagen har den 26-årige mand ifølge Ekstra Bladet nægtet sig skyldig. Dog kom det også frem, at han dagen efter overgrebene skrev til sin veninde:
- Jeg var åbenbart en mini sex predator. (mini sex krænker, red.)
Ifølge avisen overvejer han, om han vil anke dommen. Retten har udstrakt navneforbuddet, der beskytter hans identitet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.