Kænguruer ser døde ud, men de kan være særdeles farlige. Det fandt en midaldrende australier ud af på den hårde måde.
Manden var forleden på vej til sin bil, da han mødte to kænguruer. Den ene tog straks flugten, mens den anden gik til angreb.
Kænguruen, der anslås at have været omkring to meter høj og vejet omkring hundrede kilo, var overlegen i ”boksekampen”, og efterlod manden i livsfare, da den endelig tog flugten.
Da havde mande pådraget sig alvorlige skader på hofte, arm og brystet, og han havde næppe overlevet, hvis ikke en nabo var kommet til undsætning.
– Den stakkels mand blev frygteligt tilredt. Han var virkelig hårdt medtaget, udtaler Rick Underhill fra det lokale brandvæsen til det australske medie, ABC.
Manden blev først kørt til det lokale hospital og senere fløjet til et større i nærheden, og hans tilstand beskrives nu som stabil.