Måske skulle hunden Finney skifte navn til Trofast? I flere måneder blev den ved sin afdøde ejers side, inden den langt om længe blev genforenet med resten af familien.
I august måned begav en 71-årig mand, Rich Moore, sig ind i bjergene i Colorado for at bestige det 3301 meter høje Blackhead Peak. Sammen med ham var som sædvanligt hunden Finney, en helt hvid Jack Russel-terrier.
Familien mistede kontakten med manden, og meldte ham savnet den 19 august. Men eftersøgningen i det uvejsomme terræn var besværlig, og først 30. oktober fandt redningsmandskabet frem til manden, der var afgået ved døden. Og ved hans side holdt hunden fortsat vagt.
Dødsårsagen er fortsat ukendt, men ifølge flere amerikanske medier er der intet, der tyder på, der skulle ligge en kriminel handling bag.
Efter at være bragt tilbage til civilisationen, gennemgik Finney et omfattende helbredstjek, inden den blev lykkeligt genforenet med sin familien, oplyser redningstjenesten, Taos Search and Rescue på sin Facebook-side