En 54-årig mand er torsdag formiddag afgået ved døden som følge af de kvæstelser, han pådrog sig i forbindelse med en færdselsulykke onsdag eftermiddag omkring klokken 14.
Nær den nordjyske by Dronninglund påkørte manden et vejtræ.
Det siger vagtchefen hos Nordjyllands Politi Per Vagn Nielsen til Ritzau.
- Der er tale om et solouheld.
- Det er en mand, som kører ad Geråvej i sydøstlig retning. Af ukendte årsager får personbilen det ene hjul ud i rabatten i en blød højrekurve, og herefter kører han ind i et vejtræ, siger vagtchefen.
Efter ulykken blev manden kørt med ambulance til Aalborg Universitetshospital, men her var man ikke i stand til at redde mandens liv.
Vejens beskaffenhed har ikke været årsag til soloulykke, oplyser Per Vagn Nielsen.
- Vejen drejer svagt mod højre, men der er ikke forhold på vejen, som har haft indflydelse på ulykken, siger han.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.