Thisted politi har anholdt en mand i forbindelse med fyrværkerieksplosionen i Tved, der kostede to mænd livet søndag.
Det er ejeren af huset, hvor ulykken skete, der er anholdt. Han stilles mandag for en dommer, hvor politiet vil kræve ham fængslet.
Politiet har desuden ransaget flere ejendomme i området. Her fandt man et lager af 30.000 kanonslag, 1.100 hjemmelavede kanonslag og et stort lager kemikalier, oplyser DR.
Til dagens udgave af BT siger ejeren, at han godt vidste, at hans skurvogn blev brugt til opmagasinering af fyrværkeri.
»Men jeg anede ikke, at man også havde fremstillet det. Jeg har jo bare lejet min skurvogn ud til den ene af brødrene. Ham den 23-årige,« lyder det fra ejeren på Hanstholmvej 56 i Tved nord for Thisted.