En mand gik onsdag morgen amok med et jagtgevær på en adresse ved Torrig på Lolland. Han begyndte at skyde flere gange mod et hus, hvor en bekendt til manden boede.
Da politiet rykkede ud til adressen, lykkedes det manden at undslippe politiet, men han blev senere omringet og anholdt i et strandområde i nærheden. Det skriver Ekstra Bladet.
Manden er nu sigtet for drabsforsøg, meddeler Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Ifølge politiet er motivet til skyderiet ukendt. Men det vurderes ikke til at være banderelateret.