Politiet i Århus gjorde i aftes et ubehageligt fund.
Ud for en lejlighed på Gudrunsvej i Gellerup ved Århus – tæt på indkøbscentret City Vest – fandt de liget af en 30-årig kvinde.
- Vores foreløbige undersøgelser viser, at hun er død af de skader, hun har pådraget sig ved faldet fra en lejlighed på fjerde sal, siger Jørn Andersen, vicepolitiinspektør fra Østjyllands Politi til avisen.dk.
Klokken 3.30 i nat lykkedes det politiet at pågribe en mulig gerningsmand. Han sigtets nu for manddrab og vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.
Politiet oplyser, at de sigtede og nu afdøde boede på samme adresse, men ønsker på nuværende tidspunkt ikke at frigive yderligere oplysninger.