Mand anholdt efter knivstikkeri

Krimi
Den formodede gerningsmand blev anholdt og iført hvid dragt. (Foto: Øxenholt Foto)

Natten til lørdag blev en mand anholdt på Nørrebro i forbindelse med et knivstikkeri

Politiet var talstærkt til stede på Frederikssundsvej på Nørrebro i nat, hvor en ung mand blev stukket ned.

Bag afspærringerne ledte politiet efter sporerne i sagen, hvor der blandt andet blev fundet et blodigt viskestykke og et sæt nøgler med en foldekniv i.

Anmeldelsen løb ind klokken 01.53 og politiet var hurtigt på pletten. Dermed kunne de anholde den formodede gerningsmand, som blev iklædt en hvid dragt og fik sine hænder fikseret på ryggen med strips.

Politiet arbejder nu på at finde ud af, hvad der skete forud for knivstikkeriet.

Ikke banderelateret

– Vi ved ikke med hundrede procent sikkerhed, hvad anledningen var til knivstikkeriet, de to personer har muligvis kendt hinanden i et eller andet omfang. Det er i hvert fald ikke banderelateret, siger vagtchefen fra Københavns Politi til BT.

Ofret er uden for livsfare efter behandling på hospitalet.

Overfaldet skete ved /-Eleven på Frederikssundsvej på Nørrebro. Øxenholt Foto

Politiet var talstærkt til stede på Frederiksundsvej natten til lørdag. Øxenholt Foto

Politiet sikrede spor omkring gerningsstedet. Her er den en blodig nøglering med en foldekniv. Øxenholt Foto

Politiet føler sig overbevist om, at knivstikkeriet ikke er bande-relateret. Øxenholt Foto

Nyheder

Ryanair-boss:

Muslimske mænd er

den største risiko