En sortklædt mand besluttede tirsdag aften at smide et oversavet haglgevær fra sig ved svømmehallen i Helsingør.
Det oplyser Nordsjællands Politi onsdag.
Det var lidt før klokken 20.30, at politiet fik en anmeldelse om manden, der gik rundt på parkeringspladsen ved svømmehallen på Borgmester P. Christensens Vej.
Han var klædt i sort og havde også en sort kasket på hovedet.
I hans lomme blev der fundet nogle patroner, fremgår det af politiets offentlige døgnrapport. I et krat i nærheden lå skydevåbnet.
Angiveligt fortalte manden selv betjentene, at han havde smidt geværet fra sig.
Den anholdte er 29 år og er fra København. Umiddelbart har politiet ikke frigivet oplysninger om, hvad manden har forklaret om sit ærinde i området.
I et grundlovsforhør onsdag har en dommer i Retten i Helsingør besluttet at varetægtsfængsle manden i 14 dage.
Det skyldes hensynet til den fortsatte efterforskning, oplyser anklager Malene Hansen.
Retsmødet er foregået bag lukkede døre, og derfor kan hun ikke fortælle, hvad den 29-årige har forklaret.
Sager om besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder på offentligt sted kan give en betydelig straf. Som minimum skal der idømmes fængsel i to år.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.