Halloween blev til uhyggelig virkelighed i den canadiske by, Quebec, hvor en mand i aftes gik bersærk.
Iført et middelalderligt kostume og med et sværd i hånden overfaldt manden flere tilfældig mennesker. To mennesker blev dræbt og yderligere fem såret.
Den frygtelige episode fandt sted lørdag aften lokal tid i byens historiske område. Politiet bad efterfølgende beboere i området om at holde sig indendøre.
Et par timer efter angrebet blev manden, der beskrives som midt i 20’erne, pågrebet af politiet og bragt til hospitalet, hvor også de fem sårede behandles for stiksår.
Myndighederne har endnu ikke fortalt om omstændighederne i forbindelse med anholdelsen.