Trods en sæson uden store titler er fodboldklubben Manchester United fortsat mest værd af alle sportshold i verden.
Det fremgår af den årlige liste fra det amerikanske finanstidsskrift Forbes, som kortlægger de 50 største sportsbrands i verden.
Manchester United topper med en anslået værdi af 2,23 milliarder dollar, cirka 13,6 milliarder kroner.
Den spanske fodboldklub Real Madrid er nummer to på listen, mens baseball-holdet New York Yankees ligger delt nummer tre sammen med NFL-klubben Dallas Cowboys.
Top-10 udgøres af følgende hold:
1. Manchester United (fodbold)
2. Real Madrid (fodbold)
3. New York Yankees (baseball)
3. Dallas Cowboys (NFL)
5. Washington Redskins (NFL)
6. Los Angeles Dodgers (baseball)
6. New England Patriots (NFL)
8. FC Barcelona (fodbold)
9. New York Giants (NFL)
10. Arsenal (fodbold)
/ritzau/