Ikke mange troede det ville ske, efter Man. Uniteds ydmygende 4-1-nederlag tilbage i april på eget græs til mesterskabskonkurrenterne og ærkefjenderne fra Liverpool.
Men Sir Alex Ferguson kan holde trofæjubilæums- og mesterskabsfest på en og samme tid her til aften.
For efter 0-0 hjemme mod Arsenal kan hans 'Røde Djævle' kalde sig for engelske mestre i fodbold.
Dermed har den levende skotske legende vundet imponerende 25 store titlen som cheftræner på Old Trafford.
Gennem 2008/09-sæsonen har United endnu en gang vist, at det handler om at slå til, når det gælder, for især i efteråret spillede holdet noget svingende.
Men som de afgørende kampe er kommet på programmet, så har de rødklædte fundet storformen både i hjemme og på den europæiske scene, hvor holdet er klar til Champions League-finale senere på måneden. Her møder de Barcelona i en kamp, der kan sikre klubben det tredje trofæ denne sæson, efter holdet tidligere på året også vandt VM for klubhold.
Selvom der mangler en enkelt kamp i den engelske turnering kan Manchester United allerede nu fejre mesterskabet.