Ingen mandlige fodboldhold havde nogensinde vundet det engelske mesterskab, FA Cuppen og Liga Cuppen i samme sæson.
Indtil nu.
For Manchester City præsterede lørdag at hjemføre en såkaldt hjemlig Treble med en sejr på 6-0 over Watford i FA Cup-finalen på Wembley i London.
Samme præstation har Citys kvindehold i øvrigt leveret, og det var noget City-manager Josep Guardiola påpegede i optakten til finalen.
I lørdagens finale var der klasseforskel fra start til slut, og City havde førertrøjen på og dominerede store dele af opgøret.
Der skulle dog gå 26 minutter, før City kom foran 1-0.
Raheem Sterling fik headet bolden over til David Silva, som udnyttede muligheden til at score fra tæt hold.
Syv minutter før pausen øgede det nykårede engelske mesterhold til 2-0, og det burde egentlig være med Gabriel Jesus som målscorer.
Men Sterling ville det anderledes og hamrede bolden de sidste centimeter over målstregen.
Watford havde også chancer til at score og gøre det til en anderledes kamp, men blandt andre Roberto Pereyra brændte en stor mulighed, hvor City-keeper Ederson heldigt fik foden på afslutningen.
Watford appellerede også for et straffespark, da bolden blev hamret ind på City-stopperen Vincent Kompanys arm, men dommeren afviste protesterne.
Et kvarter inde i anden halvleg scorede indskiftede Kevin De Bruyne til 3-0 efter noget, der kunne minde om en træningsøvelse med stillestående kegler.
Gabriel Jesus nåede også at komme på måltavlen, da han udnyttede et oplæg fra De Bruyne.
Sterling fuldendte ydmygelsen med målene til 5-0 og 6-0 efter 81 og 87 minutters spil.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.