Hvis det står til Mark Hughes, skal Manchester City have tilført fire til fem nye spillere i det næste transfervindue.
"Det er svært at hente spillere i januar, da mange klubber ikke er interesserede i at handle. Virkeligheden er, at vi har fire-fem positioner, der skal forbedres, og vi arbejder på det. Der er en masse spekulationer og problemet er, at mange mennesker og agenter prøver at drage fordel af det," siger Hughes til Manchester Evening News ifølge sporten.dk.
En af de spillere, Hughes godt kunne tænke sig at få fingrene i, er Milans Kaka. Det kan dog vise sig at være umuligt, selvom Manchester Citys nye ejere har penge nok.
"Klubben er igang med at ændre sig, for vi ønsker at være en af de bedste klubber i verden. Og de nye ejere vil bare have os til at meddele navnene på de spillere, vi har brug for, og så vil de give os midlerne til at tiltrække dem," siger manageren.
Andre spillere, Hughes har i kikkerten, er for eksempel Thierry Henry, David Villa og den italienske målmand Gianluigi Buffon.