Der har været nærmest utallige historier i kølvandet på Michael Jacksons død.
Nu ser én af disse - den evige saga om forældremyndigheden over sangerens tre børn - ud til at have fundet en ende.
Katherine Jackson - Jacksons mor - skal fremover være den vigtigste person i de tre børns liv. Faktisk helt til de bliver 18 år, for hun har fået tildelt permanent forældremyndighed.
Samtidig skal den 79-årige bedstemor modtage seks måneder børnepenge fra de penge som den verdensberømte sanger efterlader sig.
Debbie Rowe - der er mor til Jacksons to ældste børn - får lov at se 12-årige Prince Michael og den 11-årige Paris med jævne mellemrum.
Ifølge Ekstra Bladet reporter på stedet vinder Debbie Rowe dog ingen kontant afregning på at frasige sig forældremyndigheden over sine to børn.
Rugemoderen til 7-årige Blanket kender ingen identiteten på.