De 16.000 pendlere, der hver dag passerer Øresund fra Sverige for at arbejde i København, kan helt uhindret snyde alt det i skat, som de vil.
Advarslen kommer fra Malmøs borgmester, som nu nu stoppe skattesvindelen, der ifølge borgmesteren skyldes et særdeles lukket dansk skattesystem.
De svenske myndigheder kan simpelthen ikke få at vide, hvor meget de tusindvis af pendlere tjener i Danmark. Så selvom man tjener 40.000 kroner om måneden, kan man frit fortælle i Sverige, at ens løn kun er det halve. På den måde kan man score flere penge i blandt andet børnebidrag og boligtilskud fra de svenske myndigheder.
- Vi vil ikke have et system, der indbyder til fusk. Ens indkomst burde være offentlig selv i Danmark, siger Malmøs socialdemokratiske borgmester Ilmar Reepalu til den svenske avis Metro.
Han tør slette ikke gætte på omfanget af skattefuskeriet, der både foregår fra svenskere og danskere med adresse i Sverige.
- Vi ved det jo ikke, da vi ikke kan kontrollere det. Men der findes altid mennesker, der udnytter systemerne, siger han.
Borgmestern lægger derfor op til, at det danske og svenske skattesystemerne bliver koordineret for at stoppe skattesvindelen.
- Det kræver, at reglerne og systemerne på begge sider af sundet samordnes med hinanden, siger Ilmar Reepalu.