Kvinden bag det nye modelbureau Volume Model Management er den 31-årige Maja Volmark, der nu gør op med forestillingerne om, at modeller altid skal være tynde.
Maja, der selv er model, har prøvet at blive kasseret som model, fordi hun ikke var tynd nok.
- Jeg selv blev opsagt fra mit bureau, da de slog sig sammen med et andet stort bureau som ikke repræsenterede kurvede modeller.
- Det synes jeg var et trist signal at sende - i andre lande flyttes fokus til modeller med kurver. VOUGE har haft adskillige forsider med kurvede, smukke og sexede modeller, fortæller Maja Volmark.
GALLERI: Se de kurvede modeller her
Derfor har hun nu startet sit eget bureau, der præsenterer smukke curvy-size modeller i størrelse 40 til 48. Bureauet er det første af sin slags i Danmark.
- Da jeg erfarede at dette ikke fandtes, men blot som et tilbud i eksisterende modelbureauer, mente jeg det var på tide at skabe et modelbureau, udelukkende med smukke, sexede, erfarne curvy-size modeller, siger den 31-årige Maja Volmark, der ikke mener skønhed handler om størrelse.
Hvad mener du? Deltag med din mening i debatten herunder.