Vi er ikke alene på vej mod en uhyggelig varm weekend med op mod 30 grader, vi er også meget tæt på at slå en rekord, der har stået i 61 år.
Efter 10 timers sol tirsdag var vi nemlig oppe på 295 soltimer inden onsdag begyndte. Dermed er vi kun 35 sol timer fra at sætte ny rekord ikke bare for maj måned, men for alle måneder siden målingerne begyndte i 1920.
Allerede nu er måneden på en sjetteplads over de mest solrige nogensinde. Med fire dage tilbage, inklusiv i dag, så er der mulighed for 60 soltimer yderligere.
Dermed kan vi nå helt op på 355 timer i maj, hvilket er 25 timer mere end i 1947.
Den solrigeste måned i dette årtusinde var juli 2006 med 321 soltimer.