Magnussen med i Daytona

Den danske racerkører Jan Magnussen regner med at sidde bag rattet i 24 timers løbet på Daytona i Florida i USA i weekenden.

På fredag rejser den danske racerkører Jan Magnussen til Florida i USA for at deltage i det prestigefulde 24 timers løb på Daytona. I første omgang skal Jan Magnussen, der har hentet flere sejre i det franske 24 timers løb Le Mans i GT-klassen, køre den officielle test forud for løbet i SunTrust Racings Pontiac-Riley sammen med blandt andre det store amerikanske navn, den firedobbelte NASCAR-mester Jeff Gordon.

Jan Magnussen har endnu ikke nogen aftale om at køre selve løbet, men regner ifølge sporten.tv2.dk det for en formalitet. Jeff Gordon har nemlig udpeget ham som førstevalg til medkører i det prestigefyldte løb.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.