Kevin Magnussen rettede lørdag lidt op på et par sløje træninger fredag, da Formel 1-feltet finpudsede formen for tredje og sidste gang inden kvalifikationen til det belgiske grandprix senere lørdag.
I træningen på Spa nåede danskeren at køre 15 omgange, hvoraf den hurtigste blev klaret i tiden 1 minut og 46,004 sekunder. Det rakte til en 13.-plads og er 0,395 sekunder hurtigere end Magnussens bedste tid i fredagens træninger.
Danskerens holdkammeret på Haas, Romain Grosjean, var en smule hurtigere og satte en bedste tid, der lød på 1 minut og 45,806 sekunder.
Ferraris Charles Leclerc var hurtigst af alle. Monegaskeren sendte sin røde racer rundt på den legendariske bane i tiden 1 minut og 44,206 sekunder.
Træningen udviklede sig dramatisk, da verdensmester Lewis Hamilton efter cirka en halv time mistede kontrollen over sin Mercedes-racer og endte i barrieren.
Briten, der fører VM-stillingen, forlod den ramponerede bil ved egen hjælp. Det er uvist, om Mercedes' mekanikere formår at udbedre bilens skader, så Hamilton kan deltage i eftermiddagens kvalifikation, der begynder klokken 15.00.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.