leveret af Nyhedsbureauet Newspaq
Opdateret kl. 17:14
Magnus Carlsen fra Norge forsvarede søndag sin verdensmestertitel i skak, da han vandt 11. parti af VM-matchen mod Viswanathan Anand fra Indien.
Med hvide brikker lykkedes det Carlsen at vinde, da Anand efter nordmandens 45. træk opgav at vende partiet.
Anand gik tilsyneladende hårdt efter sejren og forsøgte med sit 23. træk et lidt usædvanligt angreb, som dog ikke rystede Carlsen.
Han fik tværtimod vendt stillingen til egen fordel, og til sidst var det kun et spørgsmål om tid, før partiet sluttede med norsk sejr.
Med sejren fører Carlsen 6,5-4-5 i matchen, der var planlagt til at løbe over 12 partier. Dermed kan han ikke længere hentes.
23-årige Magnus Carlsen blev sidste år den næstyngste verdensmester nogensinde, da han besejrede Anand.
Danske Peter Heine Nielsen er med i det team, der har bistået Carlsen med råd og sparring i perioden op til matchen, der blev spillet i den russiske by Sotji.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.