Spanien lever igen i VM-sammenhæng efter det her til aften lykkedes europamestrene at hente en 2-0-sejr over Honduras.
Kampens helt store oplevelse blev den nyslåede Barcelona- angriber David Villa, der satte sidste fod på begge sydeuropæernes mål.
Første gang Villa lynede på Ellis Park i Johannesburg var efter 17 minutter efter en imponerede solotur mellem tre forsvarsspillere.
Fem minutter inde i anden halvleg slog Villa til igen, med sit landskampsmål nummer 39.
Blot godt ti minutter senere kunne David Villa have kronet en fremragende indsats, da han fik chancen fra 11 meter. Men den spanske tyr skød fordi målet og må derfor vente lidt endnu med at kunne kalde sig den mest scorede spiller i spansk VM-historie.
Inden sidste runde er alt stadig åbent i gruppen, der desuden tæller Chile og Schweiz.
De to billetter bliver fordelt efter opgørene Chile- Spanien og Schweiz-Honduras. Kun sidstnævnte synes ude af kampen om verdensmesterskab anno 2010.