Lederen af Italiens mest magtfulde mafiasyndikat, Giovanni Tegano, blev sent mandag aften anholdt efter 17 år på flugt.
Han anses som en af Italiens 30 mest farlige forbrydere, skriver det italienske nyhedsbureau Ansa.
Den 70-årige Tegano er tidligere blevet idømt livsfarligt fængsel in absentia for mord og for sin tilknytning til mafiaen.
Politiet mener, Giovanni Tegano står i spidsen for Ndrina-klanen af Ndrangheta, som regnes for at være den mest magtfulde og nådesløse af de fire organiserede mafiasyndikater, som opererer i Italien.
Ndrangheta er involveret i både våbensmugling, narkohandel, prostitution og afpresning, og menes i 2007 at have haft en omsætning på 256 milliarder kroner eller 2,9 procent af Italiens bruttonationalprodukt.