Hun har fået drøje hug for sin nyåbnede engleskole - og måske har det været mere, end hun kunne klare.
Prinsesse Märtha Louise har meldt sig syg i to uger, men hun vil ikke udtale sig om hvorfor. Det oplyser hendes agent, ifølge Vg.no.
I sidste uge åbnede prinsessen sammen med en veninde en engleskole, hvor folk kan blive undervist i reading, healing og berøring.
Det har vakt opsigt og skarp kritik fra flere sider, at et medlem af det norske kongehus vil undervise udfra alternative behandlingsmetoder og trosretninger.
Prinsessen har konsekvent nægtet at udtale sig om kritikken af hendes nye skole.