Et containerskib blev fredag tilbageholdt af politiet i havnen i Hamburg, da kaptajnen og førstestyrmand var påvirkede af alkohol, skriver shippingavisen Lloyd’s List. Containerskibet Maersk Durham var chartret af Maersk Lines.
Kaptajnen havde ifølge politiet en promille på ikke mindre end 1,88, mens førstestyrmanden fulgte trop med en promille på 1,11 skriver RB-Børsen.
A.P. Møller – Mærsk har ingen kommentarer til sagen, da de ansatte på Maersk Durham ikke kommer fra virksomheden.