Den amerikanske kaptajn, der blev taget som gidsel på et maersk-skib ud for Somalias kyst har det efter omstændighederne godt.
Kaptajnen er selv kommet med den gode nyhed, efter at han har været i radiokontakt med mandskabet på dét Maersk-skib, som piraterne tvang ham væk fra. Det skriver BBC.
Men amerikanske FBI-forhandlere med speciale i gidsel-affærer skal nu forsøge at løse krisen, så kaptajnen fra det dansk-ejede Maersk-skib kan blive løsladt på fredelig vis, oplyser USA's udenrigsminister Hillary Clinton.
Piraterne sejler rundt i en redningsbåd, men er løbet tør for brændstof, lyder meldingen fra Hillary Clinton. Der er dog forstækning på vej til piraterne. To både fyldt med væbnede mænd har forladt havnebyen Haradheere i Somalia for at sejle ud til de fire pirater.
Skibet var på vej til Mombassa med nødhjælp, da kapringsforsøget skete.