Quest for Oil hedder det computerspil, som Mærsk vil have danske elever på ungdomsuddannelserne til at spille i skoletiden, skriver MX.dk.
Normalt bliver der ellers ikke spillet computer i timerne på landets ungdomsuddannelser, men spillet har det formål at give eleverne en forståelse for olieefterforskning og olieboring. Derfor er det nu i orden at spille i nogle af timerne.
En af de lærere, der har introduceret spillet for sine elever, er Birgit Justesen, der underviser i naturgeografi på Nærum Gymnasium.
"De var vilde med det. Elever lærer på forskellige måder, og for nogen kan det være godt at supplere det man læser med noget mere visuelt," fortæller hun.
Kilde: MX.dk