Mændene vil igen være lærere

Det er igen blevet populært at være skolelærer blandt danske mænd.
Der bliver flere og flere mandlige lærere i folkeskolen.
Der bliver flere og flere mandlige lærere i folkeskolen. Foto: Colourbox

"Ja, Hr. lærer".

Sådan kommer det i stigende grad til at lyde i de mest velopdragne, danske skoleklasser landet over.

Kønsfordelingen på læreruddannelserne er nemlig for første gang i næsten 20 år ved at vende. Det skriver Jyllands-Posten.

Traditionelt har læreruddannelsen ellers primært været betragtet som en kvindeuddannelse, men nu melder flere læreruddannelser om et stigende antal mænd.

"De har fået øjnene op for, at der på sigt er jobsikkerhed for lærere, at lønnen faktisk er ganske fornuftig, og at uddannelsen er overskuelig," vurderer rektor på professionshøjskolen UCC i København Laust Joen Jakobsen til Jyllands-Posten.

University College i Nordjylland oplever en fremgang på næsten ti procent. Det samme oplever læreruddannelsen i Odense,
Det er i høj grad idrætslinjerne, der tiltrækker mænd.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, VIA University College, er det god ting, at danske skoleelever får flere mandlige forbilleder.

"Eleverne spejler sig i deres lærere, og derfor har drengene brug for mandlige lærere, som kan være rollemodeller for dem. Erfaringen er, at mandlige lærere oftere springer ud i praktisk undervisning, og at nogle drenge lærer bedst på den måde", siger han.

Kilde: Jyllands-Posten

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.