Skrevet i samarbejde med af Lars Fogt, lafo@avisen.dk
En 16-årig dreng blev onsdag eftermiddag tæsket halvt til døde med baseballbat af tre mænd ved Lergravparkens Station på Amager.
Hans brøde: Han havde stået ved fortorvet og kigget lidt for længe på en forbipasserende bil.
- Mændene i bilen stoppede og spurgte, hvad han gloede på. Og da han
ikke kunne svare, steg de ud af bilen og tæskede ham med et
baseballbat, til han ikke bare var bevidstløs, men også måtte have
hjertemassage, siger den centrale vagtleder Mads Firlings fra
Københavns Politi til Avisen.dk.
En læge, som tilfældigvis var på stationen, fik med hjertemassage drengen tilbage til livet og fik ham op på en lægeambulance.
En
time efter overfaldet kunne Københavns Politi anholde de tre formodede gerningsmænd, der
forinden havde efterladt bilen et kort stykke fra
gerningsstedet.
De tre mistænkte er onsdag aften ved at blive afhørt. Den 16-årige er stadig bevidstløs og under behandling af lægerne på Rigshospitalets Traumecenter.