Frisk luft, hårdt arbejde og trekvart pakke Prince. Sådan ser arbejdsdagen ud for mange mænd, mens kvinder i højere grad gemmer smøgerne til efter fyraften.
Der er lige mange danske mænd og kvinder, som ryger dagligt. Men markant flere mænd gør det også i arbejdtiden - lige som de gør langt større indhug i pakken i løbet af en arbejdsdag.
Det viser en ny undersøgelse, som Gallup har udført for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening blandt 5.026 danskere.
Resultatet kommer bag på Mette Gry Münchow, der er projektleder i Lungeforeningen.
"Det er bekymrende, at der er så stor forskel. Vi er nødt til at forholde os til, om vores sundhedsindsats rammer skævt i forhold til køn, eller om der kan være andre årsager," siger hun.
Hver fjerde tømmer en halv pakke
17 procent ryger dagligt - både blandt mænd og kvinder. Men 23 procent af de kvindelige rygere ryger ikke i arbejdstiden, mens det kun gælder 12 procent af de mandlige rygere.
Og mens 26 procent af de mandlige rygere tømmer over en halv pakke i løbet af en arbejdsdag, er det kun seks procent af kvinderne, der ryger så meget.
Mange danske arbejdspladser har efterhånden indført strikse rygeregler, og i de seneste år har flere kommuner og regioner markeret sig med totalt rygeforbud i arbejdstiden.
Men på mange mandsdominerede arbejdspladser - for eksempel inden for byggeri, industri og transport, betyder rygepolitik fortsat, at man ikke må smide sine skodder i blomsterbedet.
Det forklarer Torben Sigsgaard, der er professor i arbejdsmedicin ved Aarhus Universitet.
"Den store forskel på mænd og kvinders rygevaner på jobbet er nærmest en konsekvens af, at der er kommet rygepolitik på så mange offentlige arbejdpladser, der traditionelt er domineret af kvinder," siger han.
Flere mænd ryger sig ihjel
14.000 danskere dør hvert år som følge af rygning. Så selv om der er lige mange mænd og kvinder, der ryger, bringer rygevanerne på jobbet flere mænd i farezonen.
"Hvis du ryger i arbejdstiden, kan du nå at ryge meget mere i løbet af en dag. Og det betyder groft sagt, at du har større risiko for at blive syg af rygningen," forklarer Torben Sigsgaard.
Dansk største fagforbund 3F repræsenterer mange faglærte og ufaglærte i de mandsdominerede brancher.
"Det generelle rygestop, som har indfundet sig på kontorområdet, er endnu ikke slået igennem i vores brancher. Her trækker det stadig overskrifter, hvis et transportfirma beslutter, at man ikke må ryge i førerhuset," siger Peter Hamborg Faarbæk fra 3F.
Han har i tre år været leder af projektet 'Ulighed i Sundhed', som blandt andet har til formål at få ufaglærte og faglærte til at skodde smøgerne.
"Det handler om at målrette indsatsen mod de brancher, hvor der er flest rygere. Det her er faktisk et sted, man kan påvirke. Det er vi godt igang med, men der er lang vej endnu," siger Peter Hamborg Faarbæk fra 3F.
- Rygning øger risikoen for at udvikle en lang række sygdomme. F.eks. muskel- og skeletlidelser, hjerte-kar-sy
- gdomme, KOL og kræft.
- Endvidere kan rygning være med til at forværre symptomerne ved allerede eksisterende sygdomme. Det gælder i forhold til fx diabetes og knogleskørhed.
- Rygning medfører hvert år mere end 2,5 mio. ekstra kontakter til alment praktiserende læger.
- Rygning koster hvert år mere end 14.000 danskere livet.
- Storrygere dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt.
- Sundhedsvæsenets årlige nettoomkostninger relateret til rygning er 3.372 mio. kr.
Kilde: Lungeforeningen