Kvindelige chefer er populære blandt mænd. Det viser en ny norsk undersøgelse, ifølge gratisavisen Urban.
Ifølge de norske tal er 89 procent af mændene i undersøgelsen tilfredse, hvis chefen er kvinde og 84 tilfredse, hvis lederen er en mand.
Afdelingschef i Ledernes Hovedorganisation, Trine Thorning, mener, at en undersøgelse i Danmark ville give omtrent de samme resultater:
- Kønnene spiller bedst sammen med sin modpol. Sådan har det altid været. Det er et spil, som handler om, at man strammer sig ekstra op og gør sig umage, når kollegaen eller chefen er af det andet køn, siger hun til avisen.
Ifølge Trine Thorning er kvinder gode ledere, fordi fordi de er motiverende, inddragende og lyttende.