Den tidligere FC København-spiller Kim Madsen er nok gledet ud af manges erindring efter hans skifte til tysk fodbold, hvor han nu tørner ud for Hansa Rostock i anden Bundesliga. Det har knebet lidt med at få spilletid i den tyske færgeby, men i tirsdagens kamp mod SC Paderborn 07 fik den danske forsvarsspiller de sidste 16 minutter på banen.
Et minut før tid kunne han derfor være en aktiv del af fejringen af scoringen til 2-0, som også blev kampens resultat. Dermed indtager Madsen og Rostock en suveræn andenplads og ligner en seriøs kandidat til en oprykning til Bundesligaen.